Pernille Sørensen var første dansker på isen i dag ved EM i kunstskøjteløb i Bratislava. Her holdt vores profeti stik, at damerne har et meget højt teknisk niveau helt fra de første grupper.

Pernille Sørensen EM16 besk40

Pernilles løb rakte desværre ikke til en plads i finalen, idet det korte program indbragte hende 34. pladsen og 34,81 point. Programmet blev leveret med lidt usikre spring, og pirouetterne var ikke helt på det niveau, som de plejer at være, og i det selskab betød det desværre,  at hun må takke af for denne gang.

Oleg og Pernille ser nu frem til Nordisk Mesterskab i Aalborg om 4 uger, hvor hun vil gå efter et højere teknisk niveau.

 

 

NikogLauBesk40

I morgen gælder det isdanserne Laurence Fournier og Nikolaj Sørensen, der startede deres træning tirsdag morgen med lidt stive ben efter den lange flyvetur.

Allerede senere på dagen var de tilbage i topform, og også dagens træninger er gået rigtig godt. Danserne satser selv på stærke præstationer og drømmer selvfølgelig om en top-10 placering ligesom sidste år, men i skøjteløb kan alt ske og placeringerne er meget åbne.

Det korte program starter torsdag kl. 12.30, og Laurence og Nikolaj har trukket startnummer 20, hvilket betyder at de løber som andet par i næstsidste opvarmnings gruppe.