Anna-Flora Colmor Jepsen og Selma Larsen (begge fra HIKU) har sammen med eliteudvalget været til Tayside Trophy i den forgangne weekend.

Anna-Flora kom godt fra start i det korte program med en fin 3t+2t kombination. Desværre havde hun et pludseligt(uheldigt) fald 1/3 del inde i programmet, der tog pusten fra hende et kort øjeblik. Men Anna-Flora formåede at samle sig og kæmpe videre og fik holdt fint sammen på programmet. Desværre måtte Anna- Flora udgå efter det korte program.

Selma løb et kort program med gode levels og plus point på alle pirouetter og trin serien samt den fjerde bedste komponent score i rækken. I det frie program fik Selma level 4 og plus point på alle pirouetterne. Med en ny SB score fik hun forbedret sin samlede score med 2 point i forhold til JGP’erne.

Begge piger har fået noget mere international erfaring i deres rygsæk, og de føler at de er kommet godt i gang med sæsonen og glæder sig til det videre arbejde hjemme i klubben.

Dermed kan der for en stund holdes pause fra de internationale konkurrencer, som ellers har ligget som perler på en snor for Anna Flora, Selma og Wendell her i starten af sæsonen.