Mandag den 2. september starter Jette Ryttergaard på kontoret som ny sekretariatsmedarbejder i DSU, og tager dermed over på kontorets drift efter Camilla Lyngsø.
Jette har mange års erfaring med at drive et kontor, og er en yderst selvstændig og kompetent medarbejder, som vi glæder os til at lære op i funktionerne på kontoret. De sidste otte år har Jette arbejdet dels hos Ernst & Young/KPMG, dels hos advokatfirmaet Mazanti-Andersen Korsø Jensen, hvor hun bl.a. har haft ansvaret for HR. Jette har tillige arbejdet med implementering af projekter, kommunikation, forandringsledelse, markedsføring samt en lang række administrative og koordinerende opgaver samt planlægning.
I september vil der løbende ske en indførelse i opgaverne, og vi henstiller til, at henvendelser rettes til de udvalg, som har indblik til at svare på spørgsmålene. Det er fx spørgsmål om danske konkurrencer til Aktivitetsudvalget; om udtagelser og Danskate til Eliteudvalget; tekniske spørgsmål til Teknisk udvalg og spørgsmål om FunSkate til FunSkate udvalget.
Udlæg og bilag sendes til kasserer Astrid Uttenreitter.