Medlemsregistrering
Klubben er ansvarlig for at indberette medlemstal i Centralt ForeningsRegister. Indberetningen foregår hvert år, i perioden 1. december t.o.m. 31. januar.
Klik her for at registrere jeres medlemstal.
Hvem skal registreres?
Medlemmer, der har betalt kontingent i min. 3 måneder i det forgangne kalenderår.
Bemærk:
DSU er i samarbejde med DIF ansvarlig for at følge op på indberetningen over for klubberne samt foretage kvalitetskontrol hos klubber med henblik på at hindre fejl og mangler.
Inputs til DSU's terminsplan
Aktivitetsudvalget (AU) udsender i starten af kalenderåret et udkast til næste sæsons terminsplan. I den forbindelse opfordrer DSU klubberne til at kontakte aktivitetsudvalget@danskate.dk om følgende:
- Hvilke konkurrencer, trænerkurser eller samlinger har klubben mulighed for at lægge lokaler til?
- Hvilke private konkurrencer har klubberne selv planlagt at afholde, som skal fremgå af terminsplanen?
Generalforsamling og evt. ekstraordinær generalforsamling
Referat af generalforsamling – samt fra evt. ekstraordinær generalforsamling – skal indsendes til office@danskate.dk senest 30 dage efter afholdelsen, jf. DSU’s love §8.
I bedes samtidig indsende en oversigt over klubbestyrelsens sammensætning med navn, funktion, mailadresse og telefonnummer på alle bestyrelsesmedlemmer, så DSU har en til enhver tid opdateret liste over den siddende klubbestyrelse.
DSU's repræsentantskabsmøde
Repræsentantskabet er DSU’s øverste myndighed og består af indtil to repræsentanter for hver medlemsforening samt Dansk Skøjte Unions bestyrelse og formændene for de stående udvalg. Repræsentantskabsmødet afholdes én gang årligt i perioden 1. maj t.o.m. 22. juni, skiftevis i Øst og Vest.
Læs mere og få et overblik over regler og retningslinjer for repræsentantskabet her.