Speed skaterne har lige som utallige andre atleter haft svære kår i år. Planen for såvel træning med fast ophold i Holland som for selve sæsonplanen er smuldret, og de har trænet med forskellige træningsgrupper rundt om i verden. Faciliteter er lukket ned fra den ene dag til den anden, og Corona tests er en fast del af programmet.

Philip Due Schmidt på træningslejr i Livigno, Italien.

Men endelig er der lys i Corona-tunnelen. ISU har åbnet for en ‘Corona-fri boble’ i Heerenveen i Holland, hvor Speed Skatere fra hele verden kan træne og bo ‘sikkert’.

Det danske landshold, suppleret af to skatere, drager på en 14 dages træningslejr i Inzell den 1. december. Primo januar rykker de til den hollandske ‘Corona-fri boble’ i Heerenveen, hvor alle skal bo på det samme hotel og ikke må forlade boblen. Det bliver en usædvanlig oplevelse, men det giver mulighed for at optimere træningen og få nogle løb på is i benene.

Alle i truppen er ved godt mod og glæder sig til at komme rigtig i gang med den noget forkortede sæson, som lige nu ser ud til at ville inkludere følgende løb:

  • EM Allround: 16.-17. Januar (Med en dansk deltager)
  • World Cup 1: 23.-24. Januar (Team Pursuit og Mass start)
  • World Cup 2: 30.-31. Januar (Team Pursuit og Mass start)

 

 

Af Mariann Vasbo