Med placeringen som nr. 13 og den 6. bedst placerede nation ved VM, sikrede Laurence og Nikolaj Danmark kvalifikation til OL i PyeongChang 2018 ved de netop overståede Verdensmesterskaber i Helsinki.

DIF vil som hovedprincip deltage ved OL på de nations pladser, som er til rådighed for Danmark, d.v.s. når de internationale krav er opfyldt. I Helsinki har parret opfyldt kravene for Den Internationale Skøjte Union (ISU).

For is- og parløbspar gælder det, at de kan repræsentere en nation ved internationale mesterskaber under ISU, når bare den ene del af parret har statsborgerskab eller haft bopæl i landet i et år. Det er ikke de samme regler, der gælder for OL deltagelse for mixed nationer. OL reglerne siger, at alle atleter skal have statsborgerskab i det land, de repræsenterer, og desværre har Laurence på nuværende tidspunkt ikke statsborgerskab i Danmark.

DSU vil selvfølgelig afsøge alle muligheder for Laurence og Nikolajs deltagelse ved OL i 2018.

ISU Pressemeddelelse om OL kvalifikationer

Resultater VM 2017

Danmarks Idrætsforbund (DIF) fastsætter udtagelses kravene til de olympiske lege for danske atleter.