Om en uge begynder The Nordics og The Nordics Open i Stavanger i Norge, hvor novice, junior og senior løbere fra især de nordiske lande kæmper om medaljerne.

Pernille Sørensen ved VM ’19. Foto: Mariann Vasbo

 

Desværre har vi nu måttet melde afbud fra Pernille Sørensen, der er ramt af en lyskeskade.

Skaden er sandsynligvis en overbelastningskade, som opstod i sidste uge, og som har været under behandling i Washington, hvor Pernille er på trænings lejr.

Men skaden er stadig generende, og Pernille er nu retur i Danmark for at blive undersøgt af Team Danmarks lægeteam, og fortsætte en evt. behandling her.

 

Daniel Tsion er nykåret dansk mester. Foto: Camilla Lyngsø

 

Daniel Tsion må vi desværre også undvære til The Nordics. Daniel har nu i flere år ventet på at få et dansk pas, og vi var begrundet optimistiske for, at det lykkedes inden afrejsen.

Men desværre må vi også denne gang undvære den stærke herre-løber, der har formået at holde trænings indsatsen og moralen oppe i flere år, uden at kunne møde teknisk modstand uden for Danmark.

Af Mariann Vasbo