Skøjtesporten i stor vækst!

Skøjtesporten har fået vokseværk! 

Så meget at Dansk Skøjte Union har fået næsten 1000 nye medlemmer siden 2021! Vi er utroligt glade for, at så mange særligt børn og unge finder skøjtesporten lige så sjov og spændende, som vi gør! 

Vores vokseværk giver mange nye kammerater i klubberne, som løbere og trænere glædes. 

De mange nye medlemmer i sporten betyder også, at vi er flere om at dele isen både til træning og ved konkurrence. 

Vi har de seneste par sæsoner set konkurrencer, som er vokset til tidligere usete størrelser. Det giver lange dage på isen for løberne, og ikke mindst bag kulissen til vores frivillige og officials, som knokler for, at alle løbere kan få gode og mindeværdige oplevelser til vores konkurrencer og begivenheder. 

Endnu flere frivillige skal være en del af skøjtefamilien

Vi vil gerne blive ved med at vokse, og sporten er bestemt ikke kun for børn og unge. Uanset alder, skøjteerfaring og interesse er der en plads til dig. 

Vi har plads til nye løbere i alle aldre, forældre der vil give en hånd med i sporten og til gamle løbere, der stadig elsker sporten, og nu savner den friske luft i ishallerne og de fantastiske spring, trin og sekvenser på isen. 

 

Vores nye kampagne “En udviklingsvej for dig” sætter fokus på de mangeartede måder, man kan blive en del af skøjtesporten i Dansk Skøjte Union. 

Se bare i udplukket herunder: 

 

Du kan eksempelvis blive en del af skøjtefamilien...

... som frivillig i klubben
.... som official
... som videokamera operatør

Du kan blive frivillig i din lokale klub. Her kan du bidrage med både bestyrelsesarbejde, planlægning og afholdelse af sociale arrangementer eller hjælpe til med det praktiske ved afholdelse af konkurrencer. 

Dette er en spændende vej ind i skøjtesporten for dig, som ikke selv har løbet på skøjter. Måske har du et barn, der er skøjteløber, og du vil opdage, hvor meget gavn du gør for dit barns sport!

Du kan også blive official, og derfor varetage roller som eksempelvis Data-Replay Operatør, Teknisk Specialist eller Dommer. Du vil være aktiv ved vores mange konkurrencer rundt om i landet.  

Dette er en spændende måde at være aktiv i skøjtesporten på en ny måde, og henvender sig til dig, der tidligere har løbet på min. Basic 1 niveau. 

Du kan blive videokamera operatør og være frivillig som tekniker, og derfor være en del af et hyggeligt team, som sikrer at alt teknisk forløber som smurt ved vores konkurrencer. 

Du vil få en vital rolle ved vores konkurrencer, hvor teknik, kameraføring og korrekt opsætning af pc’er er centralt for, at vores officials kan gøre deres arbejde. 

Rollerne er perfekte for dig, der godt kan lide at få noget fra hånden, har teknisk snilde, måske har et barn i sporten. 

 

Har du fået øje på plakaterne i dit lokale klubmiljø?

Som en del af kampagnen “Udviklingsveje for dig” vil der blive hængt plakater op i alle vores medlemsklubber, som sætter fokus på de mange måder, hvor man kan blive en del af skøjtesporten. 

Plakaterne skal give et lille glimt af opgavens karakter, og hvad man kan glæde sig til ved at blive en del af skøjtefamilien. Hver enkelt plakat bærer en QR-kode, som gør det nemt at henvende sig, hvis man er interesseret i nogen af mulighederne. Ved at scanne QR-koden og udfylde sine oplysninger vil man blive kontaktet af kræfter i unionen, som vil sikre en god information og potentiel opstart. 

Plakaterne ledsages af forskellige animationsfilm, som bliver offentliggjort løbende på unionens Facebook og Instagram side. 

 

En udviklingsvej for dig? Scan QR-koderne herunder!

Scan for at blive klub frivillig
Scan for official, tekniker og Funskate
Scan for at blive træner