Der er gang i rejseaktiviteten for de danske landsholdsløbere til internationale konkurrencer for tiden.
For 3 uger siden var Wendell og Selma i Istanbul til Junior Grand Prix, og Anna Flora var afsted i forgangne uge i Budapest. Og nu tager Wendell og Selma altså så afsted igen – denne gang til JGP i Gdansk i Polen.
Begge løbere gav efter konkurrencen i Istanbul udtryk for, at de skulle hjem og finpudse og arbejde med deres programmer, så de i endnu højere grad kunne vise sig positivt frem i Gdansk, og det har de begge gjort. Selma besluttede sig faktisk for at skifte sit korte program ud.
Så vi glæder os til at se dem begge på isen igen.
Selma løber sit korte program torsdag mellem kl. 1030 og 1500, og sit lange fredag mellem kl. 1630 og 2130.
Wendell løber sit korte program torsdag mellem kl. 1810 og 2115, og sit lange lørdag mellem kl. 1215 og 1545.
OPDATERING MED LØBSTIDER FOR KORTE LØB TORSDAG :
Selmas gruppe går på is 12.34 og Selma løber kl. 12.41.
Wendells gruppe går på is kl. 19.50 og Wendell løber 20.20
Og så ønsker vi held og lykke og alt det bedste til dem begge.
Foto credits: Schmidt Photography