Vi har fået en lille update fra Viktor Hald Thorup, der netop nu er på træningslejr med det norske landshold i Hamar, Norge:
Takket være støtte fra DIF projektet, min personlige sponsor XT3 samt nogle fine donationer, har jeg haft mulighed for at træne med det norske a-landshold over sommeren. Jeg er netop nu i Hamar, Norge. Hvor jeg følger de hurtige nordmænd i løbet af knap to uger. Heriblandt World Cup vinderen Sverre Lunde Pedersen og verdensmesteren Håvard Bøkko.
Selvom skøjtesæsonen egentligt ikke er begyndt endnu, kan jeg tydeligt mærke, at jeg har forbedret mig markant af at træne med holdet. Jeg har ligget mange timer i ryggen på nogle af verdens bedste teknikere, og det har allerede båret frugt. Ud over de mange skøjte træninger, hvor jeg har haft mulighed for at udvikle mig teknisk, så har det også været en stor motivationsfaktor at træne med så godt et hold.