Teknisk Udvalg og FunSkate udvalget afholder, traditionen tro, et uddannelses- og opdateringsseminar for alle faggrupper forud for sæsonens konkurrencer.

Seminaret afholdes den 2.-4. september i Hvidovre Skøjtehal

Teknisk Udvalg er som altid på udkig efter flere, der kunne have interesse i at deltage i et af de to panelers arbejde i forbindelse med afholdelse af konkurrencer, og søger aktive eller tidligere løbere eller andre kvalificerede hertil.

Det drejer sig om følgende poster:

  – Data/Replay Operatør (DRO) (Seminar fredag og søndag)

  – Dommer (Seminar lørdag og søndag)

  – Teknisk Specialist (TS) (Seminar fredag, lørdag og søndag)

Hver faggruppe har forskellige arbejdsopgaver, men bidrager alle ligeligt til en fair og konsekvent bedømmelse af løberne. Alle poster er derfor lige vigtige – dog kræver de hver især forskellige forudsætninger for at kunne varetages. Fælles for dem alle er dog, at man skal være fyldt 16 år for at kunne melde sig til.

 

Der er i år et særligt fokus på at få en større DRO-gruppe, da det sidste år var posten, der manglede hænder til. Det er en vigtig post – uden den har vi ingen video eller replay i panelerne. Det er desuden en rigtig god post, hvis man gerne vil snuse lidt til arbejdsgange i panelerne samt de øvrige posters arbejdsopgaver, ellers hvis man ikke ønsker en beslutningstagende rolle.

Er du interesseret i at uddanne dig til en af ovenstående poster, så skriv til Teknisk Udvalg. Så sender vi dig et link til tilmelding til seminaret.

 

 

FunSkate udvalget søger også nye dommere. Ønsker du at være en del af vores fantastiske fællesskab som FunSkate dommer, så tilmeld dig årets seminar her.

Læs mere om de forskellige poster herunder:

Rekrutteres primært fra tidligere løbere og/eller tidligere trænere med godt kendskab til og erfaring med skøjteløb 

Rutine i skøjteterminologi og de elementer, der udføres, er en betingelse

Rutine i brug af PC er en nødvendighed, da en vis hastighed i indtastningerne er afgørende

Gode kommunikationsevner på engelsk, da panelet udelukkende arbejder på engelsk

Skal være i stand til at arbejde i et team samt agere på anvisninger fra TC/TS under stressede forhold

Bestå skriftlig og praktisk eksamen i forbindelse med IJS seminaret

Underskrive og overholde ISU’s Code of Ethics

Rekrutteres fra tidligere løbere og/eller tidligere trænere med godt kendskab til og erfaring med skøjteløb 

Skal have bestået DSU’s Basic 1 mærke

Må ikke være fyldt 50 år i kalenderåret for seminarets afholdelse

Skal have stor viden om skøjteløb – dette gælder både det tekniske aspekt og komponenter

Gode kommunikationsevner på dansk samt skal kunne læse og forstå engelsk

Skal være i stand til at arbejde i et team samt agere på anvisninger fra TC/TS under stressede forhold

Bestå eksamen som led i uddannelsen (hvilket også involverer deltagelse på seminaret + min. 15 timers skyggedømme i løbet af årets konkurrencer)

Underskrive og overholde ISU’s Code of Ethics

Man kan ikke være dommer samme dag, som man selv konkurrerer

Rekrutteres fra tidligere løbere og/eller tidligere trænere med et dybdegående kendskab til skøjteløb

Skal som minimum have bestået DSU’s Basic 1

Må ikke være fyldt 70 år i kalenderåret for seminarets afholdelse

Skal have stor viden om de tekniske aspekter i skøjteløb

Gode kommunikationsevner på engelsk, da panelet udelukkende arbejder på engelsk

Skal være i stand til at arbejde i et team og med myndig adfærd træffe afgørende beslutninger under stressede forhold

Bestå både skriftlig og praktisk eksamen i forbindelse med IJS seminaret

Underskrive og overholde ISU’s Code of Ethics

Man kan ikke være TS samme dag, som man selv konkurrerer

Fyldt 16 år

Bestået Basis 1

Ikke længere er aktiv FunSkate løbere

 

Foto: Schmidt Photography ApS