Lørdagens konkurrencer blev desværre ramt af flere tekniske problemer, bl.a. i Springs-rækken, hvor systemet først går ned og efterfølgende beregner resultaterne forkert. Men det holdt ikke løberne til Jysk Fyns Cup tilbage fra at gennemføre deres programmer i god stil og med højt humør.
For dommerne var et af konkurrencens højdepunkter at se Linea Pilgaard, ASF, der vandt guldet i Senior K2. Linea var meget tæt på at lande sin 2 Axel, og hun havde god fart og høj kvalitet i dobbelt springene.
Selvom guldet var sikret, fordi hun var alene i Senior K1-rækken, var der stort fremskridt i præstationen hos HSK’s Pia Meldgaard, der både viste Axel og 2 Salcow i sit program. Så guldmedaljen var i den grad fortjent.
Novice K1 pigerne var i den længste række med 20 deltagere. Her blev konkurrencen også meget tæt – de fire bedst placerede lå indenfor 0,5 point. Sofie Aagaard Mikkelsen, ASF, vandt foran HSF’s tre piger, Veronica Kristensen, Naja Hansen og Angelina La Cour.
Der var rigtig mange, godt koreograferede programmer i den række. Især viste Vanessa Helene Petersen ESK, en super indlevelse og havde en dejlig udstråling. Vanessa blev nr 15.
Cubs-rækken blev næsten til en ASF klubkonkurrence, idet 7 ud af 11 løbere kom fra Aalborg. Både guldet og sølvet gik da også til ASF, til hhv. Signe Marie Lykkegaard og Lilia Zhou Yu, mens bronzen gik til Wendell Østergaard fra SSF.
FunSkate
For andet år i træk deltog tre FunSkate rækker ved de regionale mesterskaber. Også her blev det en god konkurrence med 20 løbere fordelt på Tweens 2, Teens 2 og Togs 2. Der var mange fine programmer og niveauet i Togs 2 var så højt, at vi håber, at nogle af disse løbere har fået blod på tanden til at få taget den sidste del af Basic 1 – og derfor allerede vil deltage ved Danmarks Cup i januar.
Som noget nyt blev hele rækken placeret også i FunSkate, som i resten af Jyllands Cup. FunSkate løberne er ellers vant til kun at kende nr. 1, 2 og 3. Og det var der stor positiv feedback på.
Eftersom de fleste af K-rækkerne og FunSkate afsluttede deres konkurrencer lørdag aften, var der en ekstraordinær god stemning i hallen på det tidspunkt. Det nød M-løberne også godt af, da klubkammeraterne gav god opbakning til hinanden. Jysk Fynsk Cup lukkede søndag aften efter to gode dage i en super atmosfære skabt af værtsklubben Esbjerg Skøjte Klub.