Dansk Skøjte Union arbejder for at udbrede og udvikle skøjtesporten som både konkurrence- og fritidsaktivitet inden for kunstskøjteløb og hurtigløb
- Idrættens Hus, Brøndby Stadion 20, 2605 Brøndby
- +(45) 28 748 210
- office@danskate.dk
I dag kører Viktor Hald Thorup og Stefan Due Schmidt massestart ved VM i Heerenveen.
Den 28-årige Viktor kører i den første semifinale kl. 13.36 med nr. 8 på hjelmen. Viktor har i denne sæson bl.a. en 7. plads fra finalen i Calgary tidligere på sæsonen og har kørt alle massestarter denne sæson sammen med Philip Due Schmidt. Viktor er i sin bedste form og super tændt på løbet.
Stefan kører i den anden semifinale kl. 13.52 med nr. 32 på hjelmen. Det er Stefans første massestart denne sæson, idet han har fokuseret på Team Pursuiten og sine studier. Men i dag kører han sin bror Philips plads for Danmark, og vi kan forvente en stærk indsats fra Stefan, der er i god form og har lang erfaring i disciplinen med flere top-10 placeringer.
Dansk kvalifikation til finalen vil betyde, at man igen kan tænde for Viaplay kl. 16.58, hvor starten går for finalen.
Foto: Lars Schmidt
Tekst: Mariann Vasbo
Dansk Skøjte Union arbejder for at udbrede og udvikle skøjtesporten som både konkurrence- og fritidsaktivitet inden for kunstskøjteløb og hurtigløb