Det er med stor beklagelse, at Eliteudvalget og Bestyrelsen har fået meddelelse fra Maia Sørensen om, at hun har valgt at stoppe sin karriere. 

Maia har længe døjet med skader og har aktuelt nogle komplikationer med sin hofte, der dels kræver operation og en lang genoptræning, og derfor har hun truffet den svære beslutning.

“Det er en hård pille at sluge, da kunstskøjteløb har betydet alt for mig, siden jeg var 5 år gammel. Jeg har altid stræbt efter at nå mine mål og udvikle mig som skøjteløber. Selvom jeg ikke længere kan konkurrere på landsholdsniveau og internationale konkurrencer vil kunstskøjteløb altid have en særlig plads i mit hjerte.”

 
“Jeg vil gerne benytte denne lejlighed til at takke alle jer, der har støttet mig gennem min karriere og har fulgt mig både i op- og nedture. Jeres opbakning og støtte har betydet utroligt meget for mig, og jeg er dybt taknemmelig”.
 
Bestyrelse og Eliteudvalg vil gerne takke Maia for hendes mange år som aktiv – de seneste mange på højeste niveau som en strålende repræsentant for Danmark og som rollemodel for en masse løbere i sporten. Vi håber, at Maia fortsat vil bruge sin store interesse og sin erfaring og viden i sporten fremadrettet i andre roller. 
 

Og så ønsker vi Maia alt det bedste fremover. 

Maja vil være i hallen ifm. DM i weekenden.