2015 JVM Team PersuitMed indførelsen af Massestart ved OL øges de danske hurtigløberes chance for at kvalificere sig.

Vores bedste løbere er født og opvokset i massestart på Inline, så de kan let bevæge sig i et felt og er ikke bange for at komme tæt på og ‘slås’ med andre skatere. Med andre ord er de altså vant til felter med 30-60 løbere, der skubber til hinanden for at komme ind for at placere sig godt. Præcis som det ses i cykelløb som Tour De France.

Longtrack skatere, der ikke kommer fra Inline, har aldrig skulle være tæt på en anden skater. Der kører normalt to på banen ved siden af hinanden, og der skiftes bane hver omgang uden fysisk kontakt. I nogle løb starter der fire på banen, men så er det med 200 meters forskel mellem parrene. Det eneste løb, hvor der køres tæt, er Team Pursuit, som er et forfølgelsesløb, hvor tre løbere fra samme land kører sammen. Her er altså heller ingen ubehagelig skub.

De danske skatere har god erfaring med Mass Start, hvor vi oplever, at andre landes løbere trækker sig lidt tilbage, hvor vores tør tage kampene og køre i udbrud. I år gav det f.eks. Elena en 4. plads ved Junior VM og en 14. plads ved hendes første Senior World Cup. Stefan, Viktor og Mikkel ligger også godt fremme i seniorrækken, ligesom vores juniorer Philip, Oliver, Mads og Rasmus.

Så det lover godt for OL-udsigterne de næste år ud i fremtiden.