Det danske OL-hold blev præsenteret for pressen ved et arrangement i Idrættens Hus tirsdag, hvor pressen var mødt talstærkt op.
Her blev14 ud af de 15 foreløbigt udtagne atleter præsenteret, som udover vores tre Speed Skatere er et dame og et herre Curling hold, samt 2 Skiløbere. Yderligere to skiløbere forsøger at kvalificere sig i denne uge.
Det var en tydeligt rørt landstræner Jesper Carlsson , der fra talerstolen fortalte, at han var kæmpe stolt af sine atleter. At de har arbejdet målrettet i 8 år på denne forløsning, haft 250 rejsedage årligt for at komme på is og af det faktum, at hans løbere i dag er blandt de 24 bedste i verden – og dermed kvalificerede til Vinter OL.
Sportens minister, kulturminister Mette Bock, var stolt af, at Danmark som ‘et koldt, men grønt land’ overhovedet er repræsenteret ved Vinter OL. Og til atleterne sagde hun, at de skulle vide, at atleterne skaber stoltehed over hele landet. Hun talte også om, at vi er underseedede, men at det ofte er en fordel for danske idrætsudøvere, fordi forventningerne så ikke altid er så høje. Men at danskerne ofte så har lige det ekstra, der skal til, for at få overtaget. “Nu viser det sig særligt ved dette OL, at sport kan noget særligt”, sagde Mette Bock. “Vinter OL mestrer at tø bundfrossen is op i et højspændte politisk felt”, og hentydede til aftalen mellem Nord- og Syd Korea om NordKoreansk deltagelse ved Vinter OL.
Pressemødet afsluttedes med afsløringen af det ærefulde hverv som dansk fanebærer. Denne ære tilfalder Speed Skater Elena Møller Rigas, der netop har vundet sølv ved en WorldCup og sluttede som nr. 5 på verdensranglisten. Hermed er Elena den OL-atlet, som har det højeste niveau og sammenholdt med hendes indstilling som menneske, havde DIF valgt Elena til dette hverv.