Efter at solodans i juni 2019 blev en fast disciplin under DSU, er det fra denne sæson muligt at sætte danske rekorder indenfor solodans i mesterskabs rækken.

Rekorder kan sættes i Rhythm Dance, Free Dance og Total Score ved følgende af DSU’s konkurrencer: Efterårskonkurrencen, Mesterskaber for Fyn og Jylland, Sjællandsmesterskaberne samt Danmarksmesterskaberne.

Der kan altså ikke sættes rekorder i mønsterdansene i Novice rækken. Dansene skifter fra sæson til sæson, hvorfor rekorder ikke vil kunne sammenlignes. Novice løbere kan derfor sætte rekorder i Free Dance og Total Score.

Rekord indehaverne efter DM 2020 er Caroline Saur Eilsø, RSIK, Amalie Salvie Dahl Hansen, RSIK, Charlotte Martinova Jensen, RSIK, Cecilie Adele Theisen, RSIK og Alexander Bruus-Jensen, HKF.

Alle danske rekorderne kan ses her.

 

 

 

 

 

Af Mariann Vasbo