DM 2018 blev rekordernes DM, hvor fem løbere satte ikke færre end 8 nye, danske rekorder. Og det er egentlig meget sigende for, at mesterskabs løberne har øget sværhedsgraden i dansk kunstskøjteløb.

Konkurrencen blev afviklet i Hørsholm Skøjtehal, godt gemt bag byggepladsen til den nye, længe ventede træningshal, og det krævede den lille sti-finder uddannelse at finde ind til ballonporten i døren til skøjtehallen. Det gjorde de mange, dygtige skøjteløbere heldigvis, der sammen med publikum, dommere & teknisk personale, skøjtebutikker og HKF’s frivillige alle gav deres til, at DM blev en god konkurrence.

Der var mange højdepunkter, og et af de største var Herlevs Novice-løber, Maia Sørensen, der satte ny rekord med 103,08 point og i kort program med 39,01 point. Maia er stærk teknisk og vinder rækken suverænt med en margin på 23,97 point til Amalie Borup, FSF, der tog sølvet. Det korte program indeholdt en 2 axel, en 3-2 kombination og et forsøg på 3 lutz, og i det lange program var der tre forskellige 3 spring, 2 axel og piruetter på level 3.

Maia Sørensen (Foto: Jens Johansson)

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Bronzen gik til Keesha Jessica Buus, HI, og så var det godt at se Esther Dalum, OSK, med sin naturlige lethed tilbage på isen efter sin skade, hvor hun tog 4. pladsen. Generelt er niveauet i hele Novice rækken højnet betydeligt, og pigerne kæmper for deres point og indbyrdes stilling, mens det er dejligt at se, at de samtidig er gode kammerater og bakker hinanden op.

Foto: Jens Johansson
Medaljetagerne i Novice (Foto: Jens Johansson)

 

Et andet højdepunkt var at se isdanserne Laurence Beaudry Fournier & Nikolaj Sørensen, der overraskede med sin professionelle tilgang til sporten. At møde ind kl. 6 om morgenen, for at varme ordentlig op før træning kl. 7, er helt naturligt for danserne, og de havde ofte små tilskuere til opvarmningen, der foregår med elastikker og i dyb koncentration og efter en helt fast plan. Laurence og Nikolaj har et niveau, som er enestående i Danmark, og de nød at løbe deres temperamentsfulde og bevægende programmer i Hørsholm og at mærke den store opbakning fra den danske skøjtefamilie. Parrets samhørighed er uniq, også på verdensplan, og ikke overraskende satte de nye, danske rekorder over hele linjen med 178,09 i Total Score.

Foto: Jens Johansson
Laurence Fournier Beaudry & Nikolaj Sørensen (Foto: Jens Johansson)

 

De tre dygtige Senior Damer var en stor berigelse af konkurrencen med mange lækre detaljer i de stærke programmer, der indeholdt 2 axel og flere forskellige 3 spring. De løber med en modenhed og på et virkelig forbedret niveau, og er fyrtårne for de mange unge piger, og level 4-piruetter, god fart og stor udstråling, og tog ikke overraskende mesterskabet. Pernille, der satte ny rekord i kort program med 50,77 point, fortsatte denne uge til en international konkurrence, hvor hun opnåede point nok til at kvalificere sig til EM i januar. Sølvet gik til Emma Frida Andersen, ESK, og bronze til Malene Andersen, FSF.

Pernille Sørensen (Foto: Jens Johansson)

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

De seks bedst placerede Junior Damer byttede for alvor rundt på pladserne efter det korte program, der var præget af mange fald og underroterede spring. Jane Iskov, VSK, vandt rækken, efterfulgt af Caroline Oreskov Christoffersen, HSK, på anden pladsen og Josephine Kærsgaard, FSF, på tredje pladsen.

Medaljetagerne i Junior Herrer (Foto: Jens Johansson)

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Det var skønt at have hele fire herrer i Junior rækken, der alle kæmper bravt for deres programmer. Det blev en rigtig, god intern konkurrence for herrerne, som alle har gjort store fremskridt. Lukas Strezlec, HSF, skal især fremhæves for sit godt koreograferede korte program med fine transitions og super composition. Daniel Tsion, FSF, tager guldet med 119,16 point, flotte 3 spring og gode piruetter. Sølvet gik til klubkammeraten Nikolaj Mølgaard Pedersen og bronze til Lucas Strezlec, HSF.

Foto: Jens Johansson
Emma Gram Johansson og Pernille Sørensen (Foto: Jens Johansson)

 

Som ved både Efterårskonkurrencen og SM vandt Anna-Flora Colmor Jepsen Debs-rækken, og satte igen ny rekord med 82,91 point og 55,03 point i friløbet, med et fejlfrit langt program, mens sølvet gik til Catharina Victoria Pedersen, ESK, der også satte ny, dansk rekord – i det korte program med 29,02 point. Og bronze til Lærke Amalie Danielsen, VSK.

Emma Gram Johansson, HKF, udviser stor musik forståelse, der kommer til udtryk gennem hele hendes præsentation. Emma leverede et rigtig godt friløb med gode komponenter, der gav hende 4. pladsen.

 

Foto: Jens Johansson
Medaljetagerne i Debs (Foto: Jens Johansson)

 

SOLODANS

Med to første pladser og en andenplads vinder Amalie Salvie Dahl Hansen i Solodans Advanced Novice, mens klubkammeraten Charlotte Martinova Jensen tog sølvet. Begge piger har rigtigt godt grundløb og glider ubesværet over isen, mens de stråler af glæde ved selve skøjteløbet, mens deres elementer er op til level 3.

I junior rækken løb Caroline Saur Eilsø, RSIK, med en lethed og stor performance, rigtigt gode elementer og et højt niveau i komponenterne, hvilket gav hende guldet med 104,31 point.

Aya Mølgaard, OSK, vandt guld i Senior Damer med 87,02 point, og Alma Hjulmand Olesen, RSIK, vandt i Basic Novice med 55,92 point.

 

Foto: Jens Johansson
Medaljetagerne i Advanced Novice (Foto: Jens Johansson)