Solodans er en relativ ny disciplin i Danmark, ligesom den også er ved at brede sig i landene omkring os. I træningen til Solodans fokuseres der på trin, skær og rytme, hvilket giver løberen et fantastisk godt grundløb. Der er selvfølgelig stor vægt på danse-delen, hvor der arbejdes med forskellige danse og deres rytmer, trin og udtryk. Fx vals, tango, samba m.m.
Det kan med stor fordel også danne basis for sololøbere, idet trin og buer er grundstene for et godt grundløb og dermed også for at blive en dygtig kunstskøjteløber.
Har man lyst at prøve solodans, er det relativt nemt at starte, hvis man allerede er sololøber. Med Basic 1 elementer og Dansetest 1 kan man hurtigt komme med til en konkurrence, idet K-rækkerne alene er inddelt efter niveau og ikke efter alder. Har man mod på at træne mere, kan man tage mærker til M-rækken, som man kender det fra sololøbet. Her er der krav til niveau i forhold til alder.
Helt nye skøjteløbere, der ønsker at prøve Solodans, introduceres til konkurrencer i FunSkate-regi, som er konkurrencer for begyndere, der er baseret på at have det sjovt samtidig med konkurrence elementet. Og alle løbere, nye som øvede, kan deltage i den årlige dansesamling i september måned, hvor der selvfølgelig trænes på isen, men også er tid til socialt samvær uden for isen.
Solodans gruppen har lavet en lille introduktions video, som du kan se her.