Her en uge op til de danske mesterskaber, er det tid at gøre status efter sæsonens to regionale mesterskaber, hvor vi fortsat ser fremgang i antallet af forsøg på trippel spring i de ældste rækker. Vi har sammenlignet antallet af trippel spring i friløbene ved SM og JFM med 2015, hvor vi i år ser 10 forsøg /gennemførte trippel spring mod 1 trippel spring i 2015 i Novice Piger, mens der i år var 12 forsøg eller gennemførte trippel spring i Junior Damer mod 3 forsøg i 1999.
Spring udgør en høj procentsats af den samlede score, men er selvfølgelig ikke alt i et friløbsprogram. Alligevel vidner udviklingen her de sidste fem år om, at det tekniske niveau er hævet anseeligt, hvilket er nødvendigt for at vi kan gøre os gældende internationalt i en tid, hvor der p.t. hviskes om, at senior damer skal have tilladelse til at springe quads.
Til gengæld har vi de sidste 20 år knap halveret antallet af mesterskabsløbere, mens antallet af breddeløbere qua FunSkate-programmet er vokset markant. Det er selvfølgelig også en naturlig konsekvens af, at vi har arbejdet målbevidst på at give mesterskabsløberne, der ikke længere ønskede så høj en træningsintensitet, en fortsat konkurrenceplatform i K2-rækkerne. Men vi skal arbejde på at knække kurven for at have løbere nok, der kan klare det høje udviklingsmål, for at kunne deltage internationalt. Og det er bl.a. at sikre de rette træningsmiljøer og indføre aldersrelateret træning, som vi har taget hul på, ligesom unionen skal lægge nye visioner og elitestrategi.
Sammenligning af antal løbere:
2019 | 1998 | Difference | ||||||
SM | JFM | I alt | SM | JM | I alt | |||
Cubs / Beg. 1 | 2 | 2 | 4 | 20 | 6 | 26 | 22 | |
Springs / Beg. 2 | 7 | 7 | 14 | 6 | 2 | 8 | +6 | |
Debs / Jun C+D | 7 | 3 | 10 | 19 | 7 | 26 | 16 | |
Novice / Jun B | 4 | 5 | 9 | 7 | 5 | 12 | 3 | |
Junior / Jun A | 6 | 5 | 11 | 6 | 2 | 8 | +3 | |
Senior | 1 | 0 | 1 | 3 | 1 | 4 | 3 | |
I alt | 27 | 22 | 49 | 41 | 23 | 84 |
Stærke Novice-piger i hele landet
Ved de sjællandske mesterskaber i år var det især Anna-Flora Colmor Jepsen, HI-KU, der markerede sig i Novice-rækken med et vellykket og stærkt program med adskillige trippel spring, piruetter og trinserier på level 3. Man føler sig fuldstændig tryg, når Anna Flora løber sit overbevisende program, og hun ser ud til at blive stærkere for hver konkurrence. Anna Flora vinder overlegent Novice-rækken med 93,48 point, med knap 30 point til nr. 2, Sofie Jensen, GSF, med 64,86 point og på 3. pladsen Elena Dalia Jensen, HI-KU, med 62,11 point.
I Aalborg, hvor de Jysk-Fynske mesterskaber blev afholdt, var det Babeth Hansson-Östergaard, SOS, der suverænt vandt Novice rækken med 96,35 point. Babeth har et meget, højt teknisk niveau på sine level 4-piruetter, og mestrer trippel salchow også i kombination. Marginen er ikke helt så stor som på Sjælland til rækkens nr. 2, Selma Larsen, HSF, der bl.a. har en stærk dobbelt axel og gode piruetter i level 3 og 4. Selma lykkedes ikke med sine to trippel spring, men begge forsøg var teknisk gode, så de sidder nok til DM. Selma opnår 79,94 point, hvilket er 12 point mere end nr. 3, der blev Lærke Amalie Danielsen, VSK, med 67,61 point.
Debs-piger med dobbelt axel
I Debs-rækken ved SM lå de tre podie-piger meget tæt. Fie Egan Magnussen, HKF, vinder rækken med 68,62 point efter et sikkert friløb, et godt forsøg på trippel loop og et godt udtryk. Diana Tolkach, HKF, tager sølvet med 67,26 point, efter et stærkt friløb med gode landinger, et godt dobbelt axel-forsøg og stor skøjteglæde. Ella Ellgaard Soneff, SKK, løber med bronzemedaljen, efter at have vundet friløbet. Ella har stærke level 3-piruetter, men lykkedes ikke med sin dobbelt axel i friløbet, hvor hun ellers har en god dobbelt loop-dobbelt loop. Ella opnåede 65,53 point.
På Jyllands-siden var Camilla Poulsen, FSF, meget stærk, med en solid dobbelt lutz, gode piruetter på level 2 og 3, og en rigtig god dobbelt-dobbelt kombination. Camilla opnåede 78,20 point, hvilket var suverænt i rækken, hvor Frederikke Moll Harstad, ASF, blev nr. 2 med 55,46 point og Olivia Lykke Onyai, ASF, nr. 3 med 52,16 point.
Ny dansk rekord i Junior Damer
Catharina Victoria Petersen, ESK, var den suverænt bedste løber ved JFM, og det lykkede også Catharina at slå den danske rekord i kort program i Junior Damer. Catharina leverede et fejlfrit kort program, selvom en dobbelt loop måske skulle have været en trippel, så var programmet pakket med en dobbelt axel, en trippel-dobbelt kombination samt piruetter og trin på level 3 og 4, som dommerne bedømte med adskillige GOE’s. Det samme gjorde sig gældende i friløbet, som hun åbnede med en meget flot trippel lutz, og hun opnåede samlet 132,96 point. Amalie Borup, FSF, havde også to rigtig stærke programmer med gode dobbelt spring i kombination, gode piruetter, men lidt udfordringer med trippel springene. Amalie tager sølvet med 105,60 point, mens Mia Juel Jensen, OSK, opnår bronze med 87,26 point.
Ved SM var det Keesha Jessica Buus, HI-KU, der vandt junior-rækken med 89,67 point, mens Ellen Garver Danielsen, TSK, tog sølv med 88,71 point, og Felice Basbøll, SKK, bronze med 82,09 point. For de sjællandske piger var der generelt lidt udfordringer med springene, mens især Ellen Garver Danielsen havde virkelig gode piruetter.
Nye isdanse-par overraskede
To ny-etablerede isdansepar deltog for første gang ved SM i isdans. Juniorparret Sara Buch-Weeke & Nicolas Woodcock, RSIK, leverede to gode programmer, der vidner om, at de er godt på vej til et solidt partnerskab. Parret opnåede 116,86 point, hvilket indskærper muligheden for at de kan kvalificere sig til JVM allerede i indeværende sæson.
Seniorparret Raffaella Adele Koncius & Rafael Marc Drozd Musil, RSIK, opnåede 108,43 point, og overraskede positivt med deres fine udvikling i begge programmer.
Caroline Sauer Eilsø, RSIK, udgjorde senior rækken i solodans, og hun leverede et overbevisende program til musikken af Tina Turner, som Caroline fortjent indkasserede 91,03 point for.
Resultater fra Jydsk-Fynske Mesterskaber
Resultater fra Sjællandsmesterskaberne
Og for dem, der lige vil et trip down memory lane, når vi nu har nævnt de to regionale mesterskaber fra 1998, så er her resultaterne fra det år:
Jysk Mesterskab | Sjællandsmesterskaberne | ||
Senior DamerJunior DamerJunior B PigerJunior C PigerJunior D Begynder 2 Begynder 1 Synkro |
Louise Sonne Andersen, HSF Rikke Kjer Petersen, FSF Irina Babenko, ASF Diana Lykke Kristensen, HSF Charlotte Sørensen, CIF Anna-Karina F. Thomsen, FSF Tinna B. Rasmussen, HSF – |
Marie Louise Deistler, HI-KU Anja Graugaard, GSF Christina Sørensen, HSK Eva Rusborg, TSK Gernae Touneva, GKF Louise L. Jensen, HSK Simone Gullberg, HSK IceFlowers, HI-KU |
Af Mariann Vasbo