Sæsonstarten for speed skaterne var ventet med spænding, og Elena Møller Rigas, Viktor Hald Thorup og Philip Due Schmidt med træner Mikkel Øritsland så frem til løbene på isen i Obihiro i Japan.
Og det blev en rigtig fin start for dem alle. Elena, der skal toppe til VM i februar, kommer fornuftigt igennem sæsonens første Mass start. Philip, der har kvalificeret sig til bror Stefans plads i Mass starten, løb også en 5000 meter med en fornuftig tid. Der var gode takter for den begge, så det bliver spændende at følge dem i den kommende weekend.
Viktor kørte to rigtig gode løb. Han formår at vinde Mass start semifinalen og blive nr. 6 i finalen, hvilket giver ham en samlet 4. plads i World Cuppen. Hans 5000 meter var nok hans bedste til dato, og viser tydeligt, at den træning han har lagt henover sommer og efterår bærer frugt. Viktor slutter som nr. 6 i B-gruppen.
Næste weekend kører speed skaterne den anden World Cup, også i Japan. Følg med på Live Stream.
Af Mariann Vasbo