I DSU arbejder vi målrettet for at beskytte idrættens integritet ved at følge retningslinjerne fra Anti Doping Danmark (ADD), World Anti-Doping Agency (WADA) og International Skating Union (ISU). Disse regelsæt fokuserer på forebyggelse af doping gennem uddannelse, oplysning og kontrol.

For at understøtte dette arbejde tilbyder ADD en række ressourcer, herunder e-læringsforløb om ansvar, kontrol og rettigheder i forbindelse med antidoping. E-læringsmodulerne tager i omegn af 30 minutter at gennemføre og henvender sig til alle, uanset hvilken rolle du har i idrættens verden.

Vi opfordrer alle involverede i idrætten til at sætte sig ind i retningslinjerne for at sikre en ren og fair idræt for alle.