Dansk skøjte Union søger en Talent- og Elitekonsulent, der brænder for at udvikle talent- og elitearbejdet i skøjtesporten i Danmark.

Dansk Skøjte Union er et specialforbund under Danmarks Idræts Forbund med ca. 2500 medlemmer fordelt på 21 klubber. Dansk Skøjte Union, der ledes af en valgt bestyrelse, arbejder for at udbrede sporten og sikre et godt talent- og elitemiljø.

Vi søger en konsulent, der trives godt i en frivillig drevet verden, hvor talent- og elitearbejdet udvikles i samarbejde med frivillige udvalg, og hvor frivillige klub bestyrelser, fastansatte og frivillige trænere, børn, unge og forældre har en stærk mening.

Du vil skulle møde cheftrænere, bestyrelser og skøjteløbere i klubberne for at finde udviklingspotentialer, samt implementere gode træningsmiljøer og aldersrelateret træning. Bistå Eliteudvalget med kontinuerlig udvikling af talent- og elitearbejdet, herunder projektledelse. Du skal bidrage til træneruddannelser, specielt indenfor træningsmiljø og aldersrelateret træning. Derudover vil du skulle deltage i rådgivning og servicering af medlemmer med de øvrige ansatte.

Du vil blive målt af medlemmerne i Dansk Skøjte Union på din evne til at hjælpe klubberne med at skabe gode træningsmiljøer baseret på aldersrelateret træning med sammenhæng i talent- og eliteudviklingen.

Vi lægger vægt på, at du har:

 

Vi tilbyder et udfordrende job med en afvekslende hverdag i et levende hus, hvor alle tænker idræt og bevægelse for livet. Samarbejde med andre Idrætsforbund i Danmark og unioner under den internationale skøjte union, samt stor indflydelse på indholdet og metoderne i jobbet.

Dit arbejdssted vil som udgangspunkt være unionens kontor i Idrættens Hus, Brøndby. Der må forventes både weekend- og aftenarbejde i et vist omfang, da klubbestyrelser oftest først træffes efter normal arbejdstid, og en sæsonpræget opgavefordeling, hvor planlægning foregår i sommermånederne og aktiviteter sker i vintermånederne.

Løn efter kvalifikationer, og for den rette person er der mulighed for at sammensætte timeantallet som enten en fuldtids eller en deltidsstilling. Tiltrædelse gerne senest 1. maj 2019. Kontakt bestyrelsesmedlem Karin Rigas tlf. 23 68 58 06 for en uddybning af stillingen.

Ansøgningsfrist: 27. marts 2019 via mail til Dansk Skøjte Unions på office@danskate.dk.